NPinvestor.com A/S: Opdatering vedr. forventninger til resultat før skat 2019
Selskabsmeddelelse 36/ 2019
19. september 2019
CVR nr. 26518199
Selskabet vurderer, at der er risiko for, at det ikke vil kunne imødekomme de udmeldte forventninger til resultat før skat i 2019 på minus 6 til 7 MDKK. Der er pt. usikkerhed om størrelsen af en eventuel afvigelse. Selskabet vurderer, at med de foreløbige operationelle og kommercielle erfaringer, vil der være et stort potentiale i at gennemføre omkostningstilpasninger, optimering af operationen og undersøgelse af nye kommercielle partnerskaber. Flere tiltag er i gang med at blive gennemført og andre initiativer forberedes i den kommende tid. Disse initiativer forventes at give en væsentlig forbedring af resultat før skat i 2020 i forhold til 2019.
Selskabet har lanceret nye investeringsstrategier løbende, oprettet kunder og har set et stigende indskud af kundemidler samt at tradingaktiviteter er gennemført i handelsplatformen. Udviklingen i forretningen er imidlertid blevet præget uhensigtsmæssigt af en negativ afkastudvikling af de lancerede investeringsstrategier. Selskabet undersøger derfor nye muligheder for bl.a. at justere og forbedre sit produktsortiment og investeringsmuligheder, som kan skabe et stærkere grundlag, der kan øge væksten og indtjeningen fremadrettet.
Selskabet har i den forløbne periode, opbygget en database med potentielle kunder, som har vist interesse for at investere og benytte selskabets Copy Trading og investeringsmuligheder. Men under de givne omstændigheder ses kunder i stigende grad være afventende i forhold til konkret at starte med at investere, indtil der lanceres nye investeringsmuligheder, som er tilpas interessante og konkurrencedygtige for den enkelte investor på handelsplatformen.
Det oplyses, at handel med enkeltaktier og de tilhørende investeringsstrategier udfases med udgangen af september 2019, mens andre instrumenter og strategier forventes videreført eller nye lanceres. Selskabet vil fortsat udbyde sin egenudviklede trading teknologi og handelsplatformen Straticator og fortsætte udbredelsen af den unikke investeringsform Copy Trading og algoritme trading lokalt og internationalt.
Om NPinvestor.com A/S
NPinvestor.com A/S (NPinvestor) er en dansk fintech virksomhed indenfor investeringsmarkedet. Vi tilbyder nye og bedre muligheder for, at private og professionelle investorer kan investere og pleje deres formue. NPinvestor.com er et finansielt selskab som fondsmægler med egen EU-licens reguleret af det danske finanstilsyn. NPinvestor er medlem af Garantiformuen, hvilket betyder at detail kunder vil få deres indskud dækket på et beløb svarende til EUR 100.000 (DKK 750.000) i tilfælde af selskabets konkurs.
NPinvestor.com A/S er noteret på Nasdaq First North Growth Market. Ticker kode: NPINV
Copy Trading og handelsplatformen Straticator
Copy Trading betyder, at investorer kan kopiere andre investorers handler automatisk og i realtid på NPinvestors handelsplatform Straticator. Det sker på kundens egen konto, hvor alle handler eksekveres og registreres. Straticator giver kunder mulighed for at investere online til konkurrencedygtige priser på CFD, indeks, valuta (FX), fra én samlet konto via mobil og computer.
Copy Trader Master – kopier automatisk handler og porteføljer
Copy Trader Masters er investorer godkendt af NPinvestor som tillader, at andre investorer kan kopiere deres handler og investeringsstrategi. En Copy Trader Master er ikke ansat af NPinvestor, men har indgået aftale hvor indtægter fra handelsomkostninger og performance deles. Copy Trader Masteren investerer med sin personlige portefølje og efter egen strategi og har dermed ”hånden på kogepladen”.
På selskabets hjemmeside www.npinvestor.com ses yderligere information om selskabet og Copy trading samt handelsplatformen Straticator.
Yderligere oplysninger
NPinvestor.com A/S: Adm. direktør Jan F. Andersen, tlf: 8830 0008, e-mail: [email protected]
Certified Advisor: Västra Hamnen Corporate Finance AB, tlf. + 46 40 200 250, e-mail: [email protected]
NPinvestor.com A/S
CVR nr.: 26518199
Symbol: NPINV
Kay Fiskers Plads 9, 5.
2300 København S
Tel: +45 8830 0000
[email protected]
www.npinvestor.com