NPinvestor.com A/S: Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i NPinvestor.com A/S
Selskabsmeddelelse 31/2019
12. juni 2019
Indkaldelse med dagsorden til ekstraordinær generalforsamling i NPinvestor.com A/S CVR-nr. 26518199 onsdag den 26. juni kl. 14:00.
Bestyrelsen for NPinvestor.com A/S indkalder hermed i henhold til vedtægternes § 4 selskabets aktionærer til ekstraordinær generalforsamling, der afholdes: onsdag den 26. juni kl. 14:00.
Generalforsamlingen afholdes på selskabets adresse Kay Fiskers Plads 9, 5., 2300 København S. Tlf: +45 8830 0000, [email protected]
.
Dagsordenen er følgende:
- Valg af dirigent.
- Bestyrelsens forslag om kapitalforhøjelse.
- Eventuelt.
Ad dagsordenens pkt. 1
Bestyrelsen foreslår valg af advokat Peter Christian Kierkegaard som dirigent.
Ad dagsordenens pkt. 2
Bestyrelsen har fremsat forslag om kontant kapitalforhøjelse med minimum nominelt DKK 377.288,7 svarende til 3.772.887 aktier ? DKK 0,10 og maksimalt nominelt DKK 628.814,5 svarende til 6.288.145 aktier ? DKK 0,10 med fortegningsret for selskabets aktionærer.
Bestyrelsen foreslår, at kapitalforhøjelsen skal ske på følgende vilkår:
Selskabskapitalen forhøjes med minimum nominelt DKK 377.288,7 og maksimalt nominelt DKK 628.814,5 fra nominelt DKK 628.814,5 til minimum nominelt DKK 1.006.103,2 og maksimalt nominelt DKK 1.257.629 ved kontant indskud.
Der kan ikke ske delvis indbetaling.
Hver ny aktie ? DKK 0,10 tegnes mod betaling af DKK 2 svarende til kurs 2.000.
De nye kapitalandeles nominelle størrelse er DKK 0,10.
De nye kapitalandele giver økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder i Selskabet med virkning fra tegningen.
De anslåede omkostninger ved kapitalforhøjelsen, der skal betales af Selskabet, udgør mellem DKK 2 mio. og DKK 2,4 mio.
Kapitalejerne har fortegningsret til de nye kapitalandele svarende til ret til tegning af én ny aktie ? DKK 0,10 for hver eksisterende aktie ? DKK 0,10.
Eksisterende aktionærer skal give Selskabet meddelelse om udnyttelse af fortegningsretten senest den 16. juli 2019.
De nye kapitalandele skal tegnes i perioden fra den 3. juli 2019 og frem til den 16. juli 2019, der udgør tegningsfristen.
Tegningskapitalen skal være fuldt indbetalt senest den 19. juli 2019.
Der gælder ikke indskrænkninger for de nye kapitalandeles omsættelighed eller pligt til at lade disse indløse.
De nye kapitalandele skal lyde på navn og være omsætningspapirer.
Som led i forslaget om kapitalforhøjelse blev der stillet forslag om konsekvensændring af vedtægternes § 3 for så vidt angår selskabskapitalens størrelse.
Vedtagelseskrav
Valg af dirigent, jf. dagsordenens pkt. 1 kan vedtages ved simpelt flertal, mens dagsordenens pkt. 2 kræver vedtagelse af mindst 2/3 såvel af de stemmer, som er afgivet, som af den del af selskabskapitalen, som er repræsenteret på generalforsamlingen.
Aktiekapitalens størrelse og aktionærernes stemmeret
Om selskabets aktieforhold kan oplyses, at selskabets kapital udgør nominelt DKK 628.814,50. Hvert nominelt aktiebeløb på DKK 0,10 giver ret til én stemme på generalforsamlingen.
Registreringsdatoen er onsdag den 19. juni 2019, kl. 23:59.
Aktionærer, der besidder aktier i selskabet på registreringsdatoen, har ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen.
De aktier, aktionæren besidder, opgøres på registreringsdatoen på baggrund af notering af aktionærens aktier i ejerbogen samt meddelelser om ejerforhold, som selskabet har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen.
Deltagelse er endvidere betinget af, at aktionæren rettidigt har løst adgangskort som beskrevet nedenfor.
Adgangskort og fuldmagt
Enhver aktionær, eller fuldmægtig for en aktionær, skal have et adgangskort for at kunne deltage i generalforsamlingen.
Adgangskort udstedes til den, der ifølge ejerbogen er noteret som aktionær på registreringsdatoen, eller som Selskabet pr. registreringsdatoen har modtaget behørig meddelelse fra med henblik på indførsel i ejerbogen.
Tilmeldings – og fuldmagtsblanket kan downloades direkte fra selskabets hjemmeside: www.npinvestor.com
fra den 12. juni 2019.
Anmodning om adgangskort til generalforsamlingen kan indtil fredag den 21. juni 2019, kl. 23:59 rekvireres via skriftlig henvendelse til VP Investor Services A/S, Weidekampsgade 14, , DK-2300 København S, Tlf.: +45 4358 8888. Efter dette tidspunkt kan der ikke bestilles adgangskort. Aktionærer, der ikke har anmodet om at få udleveret adgangskort, vil ikke have adgang til generalforsamlingen.
Aktionærernes eventuelle rådgivere skal ligeledes med navns nævnelse og inden for samme frist løse adgangskort til generalforsamlingen.
Adgangskort med stemmesedler vil blive udleveret ved ankomstregistreringen på generalforsamlingen.
Aktionærerne kan – i stedet for at afgive deres stemme på selve generalforsamlingen – vælge at afgive brevstemme. Aktionærer, der vælger at stemme per brev, skal sende deres brevstemme til VP Investor Services A/S, Weidekampsgade 14, DK-2300 København S, således at brevstemmen er VP Investor Services A/S i hænde senest tirsdag den 25. juni 2019, kl. 12.00. Afgivne brevstemmer kan ikke tilbagekaldes.
Enhver aktionær kan møde på generalforsamlingen ved fuldmægtig, der skal fremlægge skriftlig og dateret fuldmagt. Fuldmagtsblanket kan findes på selskabets hjemmeside: www.npinvestor.com
Ved afgivelse af fuldmagt til bestyrelsen, skal den udfyldte og underskrevne fuldmagtsblanket være VP Investor Services A/S, Weidekampsgade 14 i hænde senest mandag den 24. juni 2019, kl. 23:59. Fuldmagten kan sendes til VP Investor Services A/S, Weidekampsgade 14, DK-2300 København S.
Yderligere oplysninger vedrørende generalforsamlingen
Følgende materiale er tilgængeligt på selskabets hjemmeside, www.npinvestor.com
:
- Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling
- Blanket til stemmeafgivelse per brev
- Blanket til afgivelse af fuldmagt
Venlig hilsen NPinvestor.com A/S På bestyrelsens vegne Christoffer Colding Bestyrelsesformand
Om NPinvestor.com A/S
NPinvestor.com A/S er en dansk fintech virksomhed indenfor investeringsmarkedet. Vi tilbyder nye og bedre muligheder for, at private og professionelle investorer kan investere og pleje deres formue. Målet er at gøre vores kunder til succesfulde investorer. Det er gratis at blive oprettet som kunde. Vi har ingen depotgebyrer eller skjulte omkostninger.
NPinvestor.com er et finansielt selskab som fondsmægler med egen EU licens reguleret af det danske finanstilsyn. Vi er medlem af Garantiformuen, hvilket betyder at detail kunder vil få deres indskud dækket på et beløb svarende til EUR 100.000 (DKK 750.000) i tilfælde af selskabets konkurs.
Copy Trading – banebrydende investeringsform
Copy Trading betyder, at investorer kan kopiere andre investorers handler automatisk og i realtid på NPinvestors tradingplatform Straticator. Det sker på kundens egen konto, hvor alle handler eksekveres og registreres.
Straticator giver derudover kunder mulighed for at investere online til konkurrencedygtige priser, i aktier, CFD, indeks, valuta (FX), på tværs af de globale finansielle markeder i realtid, fra én samlet konto via mobil og computer. Det giver investorer særlige fordele og muligheder, der ikke tilbydes af konventionelle udbydere og platforme hos banker og brokere.
Copy Trader Master – kopier automatisk handler og porteføljer
Copy Trader Masters er investorer godkendt af NPinvestor som tillader, at andre investorer kan kopiere deres handler og investeringsstrategi. En Copy Trader Master er ikke ansat af NPinvestor, men har indgået aftale hvor indtægter fra handelsomkostninger og performance deles. Copy Trader Masteren investerer med sin personlige portefølje og efter egen strategi og har dermed ”hånden på kogepladen”. Det er også muligt at oprette ”lukkede grupper” af investorer eller netværk som benytter Copy trading faciliteterne i Straticator og som derfor udelukkende giver gruppens medlemmer en eksklusiv adgang – det kan f.eks. være investeringsklubber, familier, netværk, fonde og professionelle investorer.
På selskabets hjemmeside www.npinvestor.com ses yderligere information om selskabet og Copy trading samt handelsplatformen Straticator.
Yderligere oplysninger
NPinvestor.com A/S: Adm. direktør Jan F. Andersen, tlf: 8830 0008, e-mail: [email protected]
Certified Advisor: Per Lönn, Västra Hamnen Corporate Finance AB, Jungmansgatan 12, 211 11 Malmö, tlf. + 46 40 200 255
NPinvestor.com A/S
Kay Fiskers Plads 9, 5.
2300 København S
Tel: +45 8830 0000
[email protected]
www.npinvestor.com