Oct 1, 2018

NPinvestor.com A/S: Martin Lykke Nielsen genindtræder som adm. direktør i NPinvestor Fondsmæglerselskab A/S

Selskabsmeddelelse 22/2018

1. oktober 2018

Martin Lykke Nielsen genindtræder som adm. direktør i NPinvestor Fondsmæglerselskab A/S

Selskabets bestyrelse har udnævnt Martin Lykke Nielsen (48) som adm. direktør i NPinvestor Fondsmæglerselskab A/S, et 100 pct. ejet datterselskab af NPinvestor.com A/S. Martin Lykke Nielsen er i forvejen er ansat i en ledende position i selskabet, ligesom han også tidligere har indtaget posten som adm. direktør frem til maj 2018.

Martin Lykke Nielsen afløser Jan Svane Mathiesen jf Selskabsmeddelelse nr. 21 den 28. august 2018, som fratrådte stillingen ultimo september 2018.

Martin Lykke Nielsen tiltræder den 1. oktober 2018.

Martin Lykke Nielsen har deltaget i ledelsen og udviklingen af NPinvestor.com A/S koncernen og har arbejdet med de finansielle markeder, finansinformation og investering siden 1993 og siden 1996 som stifter af NPinvestor, med finansportalen www.npinvestor.dk

med finansielle digitale og internetbaserede løsninger, udgivelser og produkter. Martin Lykke Nielsen har en dyb forståelse og erfaring med finans- og investeringsmarkederne, og har arbejdet i London og New York.

Om NPinvestor.com A/S

NPinvestor.com A/S er en dansk fintech virksomhed indenfor investeringsmarkedet. Vores speciale er innovative produkter og brugervenlige løsninger målrettet private investorer, investeringsselskaber og finansielle institutioner.

NPinvestors egenudviklede online trading platform Straticator er en ny generation trading teknologi, hvor investorer kan drage fordel af fremtidens investeringsformer og teknologi til handel, porteføljestyring og formuepleje, og dermed være med til at ændre måden vi investerer på.

Via Straticator kan investorer handle aktier, indeks, råvarer og valuta via deres mobiltelefon, tablet og computer. Trading platformen Straticator er udviklet med alle front-end trading features og funktioner foruden den banebrydende funktion copy trading samt back-office faciliteter, compliance og infrastruktur. API/FIX integration og tekniske løsninger leveres til professionelle i markedet.

I Straticator platformen bestemmer investorerne selv om de vil benytte sig af ”Manuel trading” funktionalitet, hvor man handler værdipapirer online på egen hånd eller om investorer vil benytte Social trading metodikker med funktionerne ”Copy trading” og ”Algoritme trading” (Robot trading). Det giver investorer revolutionerende fordele og muligheder, der ikke tilbydes af konventionelle udbydere og platforme hos banker og brokere.

Yderligere oplysninger

NPinvestor.com A/S:

Adm. direktør Jan F. Andersen, tlf: +45 4060 3239, e-mail: [email protected]

NPinvestor Fondsmæglerselskab A/S:

Adm. direktør Martin Lykke Nielsen, tlf: +45 3155 5867, e-mail: [email protected]

Certified Advisor:

Per Vestergaard, CDI Global ApS, Vestre Havnepromenade 5, 5., 9000 Aalborg, tlf. + 45 2176 4317

NPinvestor.com A/S
Kay Fiskers Plads 9, 5.
2300 København S

Tel: +45 8830 0000
[email protected]


www.npinvestor.com










Back
LATEST NEWS STORIES

Minutes from Extraordinary General Meeting

SPARK Technology A/S: Regarding suspension and process of resuming the company ...

Notice to convene Extraordinary General Meeting

SPARK Technology A/S: Regarding suspension and process of resuming the company ...

Update on resuming the company, generel meeting and financial calendar

SPARK Technology A/S: Regarding suspension and process of resuming the company ...

Next Generation Mobile Banking & Payments