NPinvestor.com A/S: Offentliggørelse af årsrapport 2019
Selskabsmeddelelse 38/ 2020
6. februar 2020
CVR nr. 26518199
Offentliggørelse af NPinvestor.com A/S’ årsrapport 2019
(alle beløb i DKK)
Det finansielle resultat i denne meddelelse relaterer til NPinvestor.com A/S som udgør alle NPinvestor.com A/S koncernens aktiviteter. Den fulde årsrapport 2019 er tilgængelig den 6. februar 2020 på følgende link og vedlægges endvidere nærværende selskabsmeddelelse.
https://investor.spenn.com/wp-content/uploads/2021/08/NPinvestorcom_AS_DELAARSRAPPORT_2019-1.pdf
Selskabets årsrapport 2019 er godkendt af bestyrelsen dags dato.
Udvikling i økonomiske forhold for årsrapporten 2019
Resultat for koncernen før skat for 2019 blev -8.775 t.kr. mod -6.527 t.kr. i 2018. Forventet resultat før skat var i spændet -8.600 t.kr. til -8.800 t.kr. Koncernens balance pr. 30 december 2019 udviser en balancesum på 7.696 t.kr. og en egenkapital på 6.629 t.kr. Selskabet fastholder sine forventninger til en væsentlig forbedring af resultat før skat i 2020 i forhold til 2019.
HOVED- OG NØGLETAL | |||||
2019 | 2018 | 2017 | 2016 | 2015 | |
Hovedtal, t.kr. | |||||
Netto rente- og gebyrindtægter | 141 | -18 | 0 | 0 | 0 |
Andre driftsindtægter | 529 | 1.016 | 865 | 1.642 | 2.695 |
Udgifter til personale og administration | -9.113 | -7.208 | -3.092 | -2.856 | -2.906 |
Af- og nedskrivninger | -332 | -317 | -300 | -150 | 0 |
Resultat før skat | -8.775 | -6.527 | -2.527 | -1.364 | -211 |
Skat | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Årets resultat | -8.775 | -6.527 | -2.527 | -1.364 | -211 |
Antal medarbejdere | 4 | 5 | 3 | 4 | 4 |
Egenkapital i alt | 6.629 | 10.843 | 84 | 3.310 | 199 |
Aktiver i alt | 7.696 | 11.616 | 1.378 | 3.760 | 864 |
Nøgletal | |||||
Regnskabsrelaterede | |||||
Overskudsgrad | -1.309,70 | -654,01 | -292,14 | -83,07 | -7,83 |
Likviditetsgrad | 668,04 | 1.389,39 | 25,35 | 535,56 | 129,92 |
Soliditetsgrad | 86,14 | 93,35 | 6,10 | 88,03 | 23,03 |
Egenkapitalforrentning før skat | -100,45 | -119,47 | -148,91 | -77,74 | -63,27 |
Egenkapitalforrentning efter skat | -100,45 | -119,47 | -148,91 | -77,74 | -63,27 |
Aktierelaterede | |||||
Indre værdi pr. aktie ultimo | 0,66 | 1,72 | 0,02 | 0,63 | 1,05 |
Resultat før skat pr. aktie ultimo | -0,87 | -1,04 | -0,48 | -0,26 | -1,12 |
Resultat efter skat pr. aktie ultimo | -0,87 | -1,04 | -0,48 | -0,26 | -1,12 |
Indre værdi pr. aktie gennemsnit | 0,81 | 1,74 | 0,02 | 0,83 | 1,05 |
Resultat før skat pr. aktie gennemsnit | -1,07 | -1,05 | -0,48 | -0,34 | -1,12 |
Resultat efter skat pr. aktie gennemsnit | -1,07 | -1,05 | -0,48 | -0,34 | -1,12 |
Gennemsnitlige antal aktier i stk. | 8.213 | 6.233 | 5.249 | 3.978 | 189 |
Antal aktier i stk. ultimo | 10.061 | 6.288 | 5.249 | 5.249 | 189 |
Fondsmægler relaterede | |||||
Kapitalgrundlag i forhold til minimumskapitalkrav | 7,07 | 11,57 | – | – | – |
Kapitalprocent | 22,46 | 46,11 | – | – | – |
Kernekapitalprocent | 20,93 | 42,93 | – | – | – |
Egenkapitalforrentning før skat | -100,45 | -119,47 | – | – | – |
Egenkapitalforrentning efter skat | -100,45 | -119,47 | – | – | – |
Indtjening pr. omkostningskrone | 0,07 | 0,14 | – | – | – |
Selskabet blev stiftet 1. februar 2002, men koncernens primære aktivitet med fondsmæglervirksomhed | |||||
i selskabet NPinvestor Fondsmæglerselskab A/S blev først opstartet i 2018, da tilladelse til at drive | |||||
Fondsmæglervirksomhed blev modtaget i 2018. De første kunder blev oprettet fra 12. juli 2018. | |||||
På den baggrund er fondsmægler relaterede nøgletal først angivet fra 2018. |
Hovedaktivitet
Koncernens væsentligste aktivitet i 2019 bestod i at operere som fondsmæglervirksomhed, reguleret af det danske finanstilsyn, hvor kunder kunne investere i forskellige investeringsstrategier, finansielle instrumenter og produkter med særligt fokus på investeringsfunktionen Copy Trading.
Usikkerhed ved indregning og måling
Der er ingen væsentlige usikkerheder ved indregning eller måling.
Usædvanlige forhold
Selskabet er under opbygning og derfor var driften endnu ikke fuldt normaliseret.
Udvikling i økonomiske forhold og aktiviteter
Koncernens resultatopgørelse for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019 udviser et resultat på -8.775 t.kr., og koncernens balance pr. 31. december 2019 udviser en balancesum på t.kr. 7.696 og en egenkapital på 6.629 t.kr. Selskabskapitalen omfatter pr. 31. december 2019 i alt 10.061.034 stk. aktier på hver nominelt kr. 0,10.
Koncernen fortsatte lanceringen i 2019 af nye Copy Trading investeringsstrategier i samarbejde med nye Copy Trader Masters, modtog ansøgninger og oprettede nye kunder med et stigende indskud af kundemidler og gennemførsel af tradingaktiviteter i handelsplatformen. Med Copy Trading funktionen kan investorer automatisk kopiere og derved få samme handler som udføres i de udbudte investeringsstrategier og porteføljer, og giver derved mulighed for at kunne pleje sin egen formue og investeringer.
Koncernen gennemførte planlagte kommercielle initiativer, herunder marketing- og PR aktiviteter på det danske marked via sociale medier, netværk og egne kanaler samt på specifikke finansielle media, målrettet potentielle kunder. Koncernen producerede bl.a. informationsmaterialer og videoer til at understøtte salg, support- og kundeservices.
Koncernen havde i 2019 fortsat fokus på etablering og optimering af interne systemer og forretningsgange til bl.a. offentlige indberetninger, international rapportering og styrkelse af interne og eksterne operationelle opgaver.
Selskabet gennemførte i juli 2019 fortegningsemission med et bruttoprovenu på DKKM 7,55 før omkostninger. Kapital-forhøjelsen blev registreret i Erhvervsstyrelsen den 22. juli 2019.
Koncernen besluttede senere i andet halvår at analysere og evaluere de foreløbige erfaringer med kommercielle aktiviteter, produktudbuddet og markedsforhold, såvel som forretningsgrundlaget og operationelle forhold herunder ressourceforbrug og prioriteringer i forhold til bl.a. partnerskaber, compliance, IT og omkostninger. Den kommercielle udvikling af forretningen var bl.a. uhensigtsmæssigt præget af en afkastudvikling af de lancerede investeringsstrategier, som ikke var konkurrencedygtige.
I forlængelse heraf tog Koncernen initiativ til at undersøge og forfølge nye forretnings- og indtjeningsmuligheder med henblik på at justere og forbedre produktsortimentet, tradingfaciliteter og investeringsmuligheder samt vurdere eksterne partnerskaber og forretningsmuligheder, for at skabe et stærkere kommercielt grundlag og bedre betingelser for at udvikle forretningen fremadrettet. Dette resulterede bl.a. i at Koncernen udfasede handel med enkeltaktier. Samtidig påbegyndte Koncernen et forløb med gennemførsel af organisationsændringer og omkostningsreduktioner, undersøgelse og etablering af nye partnerskaber kombineret med forberedelse af nye initiativer med et mål om lancering af nye instrumenter, produkt- og tradingfaciliteter understøttet af udvikling og investering i IT og software, som ventes at styrke koncernens kommercielle muligheder, konkurrencegrundlag, vækst og internationale potentiale. Bl.a. iværksatte Koncernen udvikling af ny software og produkter inden for Copy Trading og trading med Kryptovalutaer, som vurderes at have et internationalt markeds- og vækstpotentiale.
Begivenheder efter statusdagen
Der er fra balancedagen og frem til i dag ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten.
Forventet udvikling og andre udsagn om fremtiden
Forudsætningerne for at Koncernen når sine langsigtede mål, om at skabe vækst og udvikling, er at bl.a. de kommercielle parametre styrkes – herunder med nye og forbedrede produkter, investeringsmuligheder og tradingfaciliteter tilpasset markedets betingelser og trends, kombineret med at Koncernens operationelle processer optimeres og ressourcer prioriteres effektivt, hvorved at forretningsgrundlaget forventes mere konkurrencedygtigt.
Koncernen vil arbejde på at opnå en styrket position, inden for automatiseret trading, self-trading og investeringsmuligheder på de nordiske og internationale markeder.
Filialer i udlandet
Koncernen har ikke filialer i udlandet.
Vidensressourcer og lønpolitik
Koncernens succes er bl.a. baseret på medarbejdernes vidensressourcer indenfor investering og tradingprodukter, finans, digitalisering, partnerskaber, kommerciel udvikling og marketing.
Koncernens virksomhed stiller høje krav til medarbejdernes viden, kompetencer og erfaring. Koncernens målsætning i forbindelse med ansættelser er derfor at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere med ekspertise indenfor relevante fagområder, herunder den finansielle sektor og andre relevante sektorer. Dette afspejler sig i koncernens lønpolitik, der kan rekvireres ved henvendelse til selskabet.
Dette gør, at koncernen og selskabet altid vil have et højt niveau af vidensressourcer på området. Endvidere orienterer medarbejdere og ledelse sig fagligt via de nødvendige kanaler og hos samarbejdspartnere m.v. for at til stadighed at opretholde et højt vidensniveau. Der arbejdes løbende med at vedligeholde og opkvalificere medarbejdernes videns-ressourcer.
Bestyrelsen og direktionens direkte og indirekte aktiebesiddelser i Selskabet pr. 31. december 2019:
Erik Damgaard, bestyrelsesmedlem, 1.500.000 aktier.
Jan F. Andersen, Adm. direktør, 1.067.500 aktier.
Finanskalender
Årsregnskabsmeddelelse: 6. februar 2020
Selskabet udsender indkaldelse til ordinær generalforsamling i løbet af marts 2020.
Offentliggørelse af delårsrapport 2020: 4. august 2020
Selskabets vedtægter kan findes på selskabets hjemmeside https://npinvestor.com/vedtaegter
Om NPinvestor.com A/S
NPinvestor.com A/S (NPinvestor gruppen) er en dansk fintech virksomhed indenfor trading- og investeringsmarkedet. Vi tilbyder nye og bedre muligheder for, at private og professionelle investorer kan handle, investere og pleje deres formue.
NPinvestor.com A/S er noteret på Nasdaq First North Growth Market Denmark. Ticker kode: NPINV
NPinvestor udbyder bl.a. Copy Trading funktionalitet der betyder, at investorer kan kopiere andre investorers handler automatisk (kaldet Copy Trader Masters). Copy Trader Masters er investorer godkendt af NPinvestor som tillader, at andre investorer kan kopiere deres handler og investeringsstrategi.
NPinvestor gruppen råder over egen fondsmægler med EU-licens reguleret af det danske finanstilsyn.
Yderligere oplysninger
NPinvestor.com A/S: Adm. direktør Jan F. Andersen, tlf.: 8830 0008, e-mail: [email protected]
Certified Advisor: Västra Hamnen Corporate Finance AB, tlf. + 46 40 200 250, e-mail: [email protected]
NPinvestor.com A/S
CVR nr.: 26518199
Symbol: NPINV
Kay Fiskers Plads 9, 5.
2300 København S
Tel: +45 8830 0000
[email protected]
www.npinvestor.com
Vedhæftet fil